Vågnede med en rygrad der sad lige så skævt som mit humør. “Døden Fra Lübeck” red mig på ryggen, og jeg skal lige love for at pisken blev svunget dygtigt.

Det tog mig to timer at få mig rettet bare nogenlunde ud, alt imens kattene hoppede rundt og ville lege.

Det var så også i det tidsrum at jeg kom i tanke om hvad jeg havde glemt i går.

Vi var løbet tør for kaffe!

Jeg var i et varehus, hvor man kunne få 10.000 forskellige mærker og varianter, og jeg havde glemt alt om det.

Næste lektion i realiteter var: brød mugner.

Så der sad jeg. En funktionel bil mindre, uden kaffe, uden morgenmad – der var heller ikke mere havregryn – og blev enig med mig selv om, at den næste åndsbolle der svanser forbi med et “glædeligt jul” får en på kassen. Jeg er bevæbnet, jeg har en stok, og den slår hårdt.

Det eneste, absolut eneste, der holder mig fra at brænde et juletræ, er at jeg fik sat bacon over i røgeovn og imorgen gør det ikke helt så ondt.