Velkommen til en rekreativ fotoblog.
Hovedformålet er at præsentere fotos… med en historie.
Normalt ser man bare det ene skud efter hinanden. De er flotte, lækre og man ville ønske det var ens eget produkt. Men hvorfor og hvordan blev de taget? Brækkede fotografen benet undervejs i jagten på det ultimative?
Jeg savner tit andres historie, og deler derfor gerne min egen.
Også selvom den sjældent er flatterende.
Til daglig arbejder jeg som chauffør på Bogø Kostskole/Idrætsefterskolen Grønsund under fleksjobordningen. Jeg er oprindelig udlært kok, men har formået at ødelægge ryg, hofter og knæ.
Konsekvensen af dette fysiske faktum er, at jeg ofte må bruge stok for at komme rundt, og eftersom naturfotografering kræver en hvis grad af – natur, befinder jeg mig tit i nogle lettere – udfordrende situationer.
Det næste er så, at jeg udover den fysiske udfordring, er beriget med kronisk stress og en vedholdende depression. Så der kan gå noget tid imellem indlæggende.
Jeg bliver ofte spurgt om jeg kan bookes til at fotografere bryllupper, osv. Jeg takker i reglen nej. De er helt håndgribelige årsager til at jeg er på flexordning, forsvinder ikke, blot fordi jeg har fri fra arbejde.
Indimellem, meget sjældent, og kun hvis jeg har en personlig aktie i projektet, siger jeg ja. Nogle af de billeder bliver også præsenteret her på bloggen.
Af udstyr bruger jeg et Olympus E-3 og min mobiltelefon Sony Z5. Softwaren er Adope Lightroom og Photoshop CS. Jeg er ikke den store tekniske nørd, så oftest er det kun redigering af lys, kontrast og farvecast. Jeg foretrækker at tage et godt foto, frem for at bruge timer ved computeren.
Det er ikke hovedformålet, men skulle man ønske at købe et foto, er man velkommen. Standartprisen er vist pt. 600 kr. for et A4 med ramme + evt. porto.
Kontakt: funch.ohlers@gmail.com
Dec. 2017/MFØ