En mandala har forskellig betydning, alt efter af hvem og hvorfor de tegnes. Man ser dem derfor et utal af variationer.
I tibetansk buddhisme er en mandala, kort fortalt, en grundplan over et univers eller et Buddhapalads. Det tager år at lære at tegne og udføre de ritualer der er tilknyttet de forskellige mandalaer. Selve udførelsen af den enkelte mandala er tillige tidskrævende. Denne mellemstørrelse mandala, der bliver vist her, tog det 4 munke ca. 35-40 timer at lave. De havde tegnet pladen op hjemmefra, for at spare tid.
Sandet er hvid marmor knust til pulver, tørret, kogt med farve. Tørret igen, og herefter opbevaret tørt.
Når mandalaen er færdig, udføres en pudja: En synge-meditation med ønskebønner, ofringer (gaver), flere ønskebønner, og så destruktion af mandaen, symboliserende forgængelighed. Pulveret samles, tzog (ofringerne) spises, og man drysser pulveret i vandet.
Vand forbinder hele planeten, og alle væsner. Vand gennemstrømmer hele planeten. Det flyder i havene der alle er forbundende, det fordamper og fylder himlen, det fortætter og regnen synker ned i jorden. Derfor vil de ønskebønner der under tilblivelsen og pudjaen er blevet knyttet til pulverkornene, fordele sig overalt og berøre alle følende væsner.
Denne mandala er for Grøn Tara. Tara har 21 aspekter, de tre mest kendte er 1. Hvid – Langt Liv og Renhed, 2. Grøn – Befrierinde fra Frygt og Beskytter mod Forhindringer samt 3. Rød Tara (Meget kraftfuldt, også kaldet “vredt” aspekt) Opløser af Splid.
Denne mandalaofring er derfor lavet, med ønsket om verdensfred – i hvert enkelt levende væsen. Fred i dig, fred i mig. Samdragelighed og samarbejde, fri for frygt og årsagerne til frygt. Fri for problemer og årsagerne til problemer.
Funch-Øhlers 