scener fra en helt almindelig familie 

(Jeg er værge for min storesøster, der er middelsvært retarderet og derfor også har en noget andet indfaldsvinkel på mange af livets oplevelser. Plus at hun ind i mellem fare lidt vild i sproget.) 

Jeg bliver ringet op, det er Søster:

Søster: min rist er utæt 

Mig:… Øh. Hvilken rist. 

Søster: Der hvor jeg bader. Den er utæt.

Mig: øhm….. baderisten? 

Søster: JA! 

Mig: men… jeg er ret sikker på, at det er meningen….. at en baderist skal være… utæt… så vandet kan løbe… ud.

Søster: Nej, den er i stykker. 

Mig:…..??…..  (lang pause, jeg tænker så det knager. Hvordan kan en rist være i stykker?) Åh  mener du, at den er… stoppet?

Søster: Ja!!! Den er i stykker. Den dur ikke.

Mig: (Pisse stolt af, at have knække koden og endelig kunne komme med noget konstruktivt) Nåemen så tager du bare noget papir (bliver afbrudt)

Søster: Nej, viceværten har fikset det. 

Mig:… Mmen så er den jo ikke i stykker. 

Søster:…. Næ…. Men det var den. 

Mig:…… (lang pause) har du det ellers godt?

Søster: Fint. Det blæser af helvede til.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s