(Jeg er værge for min storesøster, der er middelsvært retarderet og derfor også har en noget andet indfaldsvinkel på mange af livets oplevelser. Plus at hun ind i mellem fare lidt vild i sproget.) 

Jeg bliver ringet op, det er Søster:

Søster: min rist er utæt 

Mig:… Øh. Hvilken rist. 

Søster: Der hvor jeg bader. Den er utæt.

Mig: øhm….. baderisten? 

Søster: JA! 

Mig: men… jeg er ret sikker på, at det er meningen….. at en baderist skal være… utæt… så vandet kan løbe… ud.

Søster: Nej, den er i stykker. 

Mig:…..??…..  (lang pause, jeg tænker så det knager. Hvordan kan en rist være i stykker?) Åh  mener du, at den er… stoppet?

Søster: Ja!!! Den er i stykker. Den dur ikke.

Mig: (Pisse stolt af, at have knække koden og endelig kunne komme med noget konstruktivt) Nåemen så tager du bare noget papir (bliver afbrudt)

Søster: Nej, viceværten har fikset det. 

Mig:… Mmen så er den jo ikke i stykker. 

Søster:…. Næ…. Men det var den. 

Mig:…… (lang pause) har du det ellers godt?

Søster: Fint. Det blæser af helvede til.