Jeg ligger og gasser i sengen, da det banker på døren. Lidt irriteret humper jeg ned af trappen. “skide postbud, hvad har konen nu bestilt”. “Han er selv ude om det”, tænker jeg og gider ikke tage tøj på. Jeg åbner og titter hovedet frem i døråbningen. 

Udenfor står der ikke det forventede postbud, men en udenlandsk udseende ung mand, og en ældre moden kvinde. 

“Ja?” hilser jeg, og forventer så småt et fint lille svindelnummer… Med mig halvnøgen bag døren. De peger og spørger om de må tage noget – så laver de en rullebevægelse med fingerene og siger “med ris”.

Jeg forstår ingenting, undskylder mig et kort øjeblik. Lukker døren og får taget en badekåbe på. Jeg går ud til dem. Måske er det en del af nummeret. At jeg skal ud af huset. 

Men jeg prøver at forstå hvad det er de siger, og få øje på, hvad det er de peger på. Så går op for mig, at det er noget spiseligt – inde i haven. Det er vinbladene de er på jagt efter! De taler om krydret ris i vinblade.

Ok. Jeg tøffer igennem huset, griber en saks på  vejen og åbner havelågen så de kan komme ind. De styrer direkte imod vinen der står stor og mægtig i det ene hjørne. Den bliver kun klippet en gang om året, og får ellers lov til at brede sig uhæmmet.

Jeg klipper en ranke af, og vil give dem, men Lillemor har styr på det, hun får saksen, og imens jeg henter en pose sætter hun sønnike igang med også at nippe blade af. 

Jeg tager tøj på, sætter vand over til en gang neskaffe, byder dem, men de afslår.  Katten Tiger tusser rundt omkring dem. Det er trods alt hans sommerhedehi de er ved at trimme. 

Imens de plukker blade småsludre vi. Jeg troede nemlig, at det var en særlig slags vinblade man brugte til den ret. Jeg vidste ikke, at mine vinblade er spiselige. Sønnen oversætter og Lillemor retter sig op og putter et blad i munden. Den er god nok, det er de rigtige. 

De fortæller, at de er kurdiske syrer. De kan to sprog. Kurdisk lærer de hjemme og arabisk i skolen. Sønnen – jeg dropper at spørge om deres navne – taler et ret godt dansk, og de har da også været her i godt 2 år. 

Moderen havde opdaget vinstokken udefra gaden. Den breder sig ud over hegnet. De havde reelt kunne nå bladene udefra, men moderen havde insisteret på, at de skulle bede om lov til at tage dem. Man er vel et ordentligt menneske. 

De havde bemærket og undret sig over fraværet at vinstokke i Vordingborg. Jeg forklarer at man almindeligvis klipper dem ned for at få store druer, men at vi bruger planten som pynt og som sagt, til at give Tiger en køligt sted om sommeren. 

Posen blev fyldt, og de sagde tak. Jeg invitere dem tilbage hvis de vil have flere. 

De vil hjertelig gerne give en smagsprøve på sagerne, så måske kommer der på mandag kl 17, par vinbladeruller forbi. 

Så må jeg blive svindlet en anden dag.