regnvejr

Jeg var på arbejde i søndags – mit betalte job altså. Jeg skulle køre kostskoleelever retur til skolen efter Kristi Himmelflugt – Jeg tænker ungerne blot betragtede det son en forlænget weekend… (Det gjorde jeg nemlig)

Nå! Til sagen. Min rute går fra Slagelse station via Næstved station, Vordingborg station og så ned på øen. Undervejs kom Regnen.

Jeg havde mødt den tidligere på dagen, ude ved Øster Egesborg – Behørigt på afstand naturligvis. Man skal jo heller ikke mængde sig. Det var lykkedes mig at få et par skud af bygen, men heller ikke denne gang er jeg heelt tilfreds. Jeg er altså stadig på jagt efter det “bedste-byge-billede”. og nej, du skal ikke komme rendende med dit, jeg bliver bare jaloux og får sure opstød.

Men der på vejen fra Slagelse mod Næstved, bliver vi altså ramt af det mest vidunderlige dårlige vejr. Og det kunne næppe have været på et mere ubelejligt tidspunkt, for jeg var på en tidsplan og kunne ikke så godt bare stoppe festen og gøre som det passede mig. Kamera havde jeg heller ikke med. Hvad gør jeg, hvad gør jeg, hvad gør jeg?? Jeg bruger min mobiltelefon og håber på det bedste, for min koncentration skal jo være på vejen – Endnu en af de der helt absurde udtryk, som hvis man skulle visualisere det, ville være… ret komisk.

Så imens min opmærksomhed var orienteret mod trafikken, knipsede jeg løs med mobiltelefonen. Det er en Sony Z1, og har en lille udløserknap.

Ret utroligt at der kom noget fornuftigt af det overhovedet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s