Da jeg i sin tid skiftede fra analog til digital, blev min begejstring for sort/hvid fotos brat dræbt. Der er – i mine øjne – sjældent noget mere kedeligt og fladt end et digitalt S/H foto… det skulle da lige være min barm uden BH.

Så det har i alle disse år ligge og murret i baghovedet. “Det må da kunne lade sig gøre”. Og eftersom jeg slæbte S/H egnede fotos med hjem fra Dublin var der ikke ret meget andet at gøre, end at lænke mig til computeren indtil det lykkedes.

Det krævede en spand under stolen, for kaffen render jo igennem systemet og skal ud igen. Men det lykkedes. Syntes jeg selv, og det er den mening der tæller. – Så hvorfor den store ståhej. Jo – i virkeligheden gider jeg slet ikke computerredigere billeder. Jeg elsker at fotografere, og processen fra kamerakort til præsentation er jeg pænt indifferent overfor og omkring. Det er et must, en halvkedelig pligt i stil med tandlægebesøg.

This slideshow requires JavaScript.