lapland – vinteredition, del 5

“Let’s go to Sweden and do shopping, it’s cheaper there”.
Jeg satte mig mentalt op til et megacentermararidt.

Bilen ville ikke starte, så Tipi ringede efter en taxi. Jeg spurgte lidt forbløffet ind til den udgift.
Hun forklarede, at i Finland, havde man som handicappet mulighed for at tilmelde sig taxi service. Man får adgang til 18 ture om måneden (9 t/rt), maks 50 km til 5€

Jeg havde undret mig over fraværet af rensdyr ved og omkring hytten. I sommers havde de myldret rundt. Tipi forklarede at om vinteren trak de sammen om foderstederne. Jeg foreslog at vi kunne vel tage hen til en fodersted, fordi jeg gerne ville have nogle billeder af rensdyr i sne.

Det var ikke noget problem. Vi kunne smutte fordi et, på vej til sverige.
Jeg konkluderede, at det i så fald måtte ligge tæt på vejen, og iøvrigt være lettere tilgængeligt end foderstedet i Dyrehaven ved Rådvad.

Det var skam både let tilgængeligt og tæt ved vejen, men på ingen måde hvad jeg havde forestillet mig.

Et enligt dyr tøffede rundt i sin indhegning.
Men så var man da sikret et glimt af pels.

Vi fortsatte til Sverige, og da vi svingede indforan destinationsstedet, måtte jeg atter, stor grinende, konstatere at jeg igen fuldstændig havde misforstået alt.

let’s shop in Sweden

ICA svarer til en Dag’lig Brugsen, denne havde dog en delicatesse afdeling, og det var derfor vi var kørt hertil. Tommi skulle have røget rensdyr med hjem til nogle venner.

På vejen retur til hytten, svingede vi om et pizzaria, jeg havde forventningsfuld bestilt en pizza special med rendyr og bjørn.
Næste gang bliver det med pepperoni… Der er mere smag i.

Det lokale pizzaria

Vel retur i hytten, gik Tommi rastløs igang med at opvarme sauna. Jeg snuppede en lur. Et par timer senere, var Tommi færdigbagt og saunaen afkølet nok, til jeg kunne holde ud af være det.
50°C er maks for mig. Til gengæld er det en vanvittig afslappet affære.
Saunaen ligger som en hytte for sig selv. Første gang jeg var på stedet, troede jeg faktisk at det var en nabo.
Man slæber snack og drikke med over og hænger ud i et par timer.
Inde i selve saunarummet er der opsat bruser, så man bruser sig indimellem, og når man lige skal ryge eller afkøle lidt, sætter man sig ud i forummet og lader døren ind i det varme afdeling stå åben, så varmen kommer ud.
Det er noget helt andet, end den forhastede højkogte seance der køres af i Danmark.

Ved en 16-tiden var jeg knoglevarm, og besluttede mig for at tøffe over gården og retur til huset.
Jeg svøbte et håndklæde omkring, og stak fødderne i et par tøfler og gik udenfor. Varmen dampede fra mine skuldre. Det er en fantastisk følelse.
Jeg kiggede refleksmæssigt op, og så det grønne skær bølge over himmelhvælvet.

Jeg drejede rundt og råbte ind til Tipi “The lights are on”, begyndte derefter at gentage for mig selv “du skal tage tøj på, du skal tage tøj på, du skal tage tøj på” imens jeg løb ind i hytten og ned på mit værelse.
Jeg efterlod en noget perpleks Tipi.
Naturligvis var der tændt lys. Eller var det et særligt lys, jeg havde reageret på? Synes jeg der var tændt for meget lys? Eller havde Tommi tændt lamper, så vi bedre kunne se ude i gården?

Denne gang havde jeg fået alle 5 lag tøj på og filtsko, som i samarbejde med et par termosokker er fuldstændig magiske, denne aften havde vi ramt -30°

Det er lidt spøjst, at de røde nuancer i nordlyset gengives i sneen, så den bliver rødlig.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s