lapland – vinter edition, del 1

En samtale der startede med, at Konen havde fået lagt et par gavekort sammen, og konverteret dem til et weekend ophold i fx Hibiskus, endte med at jeg tog alene til Lapland.
Når vi taler forbi hinanden derhjemme, gør vi det grundigt!
Eller: Når jeg ikke helt hører efter og tror jeg ved hvad jeg svarer på, så har Konen helt styr på situationen, og sørger for at det er det rigtige jeg får rodet mig ud i.

D. 30 januar kl 06:10 meldte jeg mig hos Falck i Københavns Lufthavn. Temperaturen i Danmark lå lige omkring 3°.
Jeg anede ikke at der var handicap service, før min finske veninde Tip fortalte mig om det, og iøvrigt sørgede for at bestille det til mig.
Derfor kan jeg desværre ikke guide dig igennem bestillingsproceduren, for hun fiksede det hele for mig, men der skulle gerne, et eller andet sted i forbindelse med at man bestiller sine flybiletter, være et afkrydsningsfelt hvori man spørges om man har brug for særlig assistance. Der går lige en 10 minutter inden de dukker op. Husk at fortælle dem det, når du ringer dem op, hvis du har tjek-in baggage. Powerbanks, mobiltelefoner, kamerabatterier osv – alt med batterier i, skal i håndbagagen.
Det var magisk! De stoppede mig ned i en kørestol, og så blev jeg suset igennem alle procedure. Slutteligt blev jeg hældt over i en stol ved gaten, med besked til skrankepersonalet om, at jeg skulle enten først eller allersidst ombord, så jeg ikke skulle stå i kø.

Flyvetid fra København til Helsinki er ca 1:30 time. Jeg fløj med Finnair. T/rt med tjek-in baggage kostede mig ca 2.000 kr.
Der bliver serveret gratis vand, te, kaffe og blåbærjuice (?). Sandwich, snacks, sodavand og alkohol koster euro. Der kan betales med visakort.

Menuen på Finnair

I Helsinki, blev jeg automatisk hentet ved gaten, sat i en kørestol, fragtet igennem hele lufthavnen og direkte til næste gate. Der bliver ikke stoppet for shopping.
Der var ca. 1 timestid før afgang til Kittelä. Flyvetiden dertil er også ca 1:30 times tid.

Jeg træder ud af Kittelä lufthavn, der er omtrendt på størrelse med Bornholms lufthavn, og direkte ud i – 26° og en halv meter sne….
På 6 timer havde jeg rutchet 23 grader ned på skalaen.

Kittelä lufthavn

Det var jeg da sådan set overhovedet ikke klædt på til…
Heldigvis holdt shuttelbussen lige ret for, så jeg skulle bare lige over vejen kaste baggagen i favnen på buschaufføren, og så indenfor i varmen igen.

Tipi ville hente mig ved Otso der er en souvenirbutik, restaurant og bar i Ylläs. Man kan køre med bussen direkte til Saga hotel, hvad de fleste gør, eller man kan hoppe af undervejs, som jeg gjorde. Prisen er den samme: 11 € .
Jeg baksede forventningsfuldt min kæmpekuffert ind i baren, og gloede efter mine venner – der ikke var der.
Heldigvis endte det hele lykkeligt og med nachos, og en taxi til skihytten ved Luosujärvi.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s