snevejr til tantebarnet

Vi skulle “passe” en 14 årig. Det er jo ikke fordi barnet ikke kan være alene hjemme, men det er åbenbart hyggeligere at være her, end at være alene hjemme.

Affodring med livretten “svensk paprikagryde”, som jeg nok på et eller andet tidspunkt nok må fortælle hedder paella.

6 personer:
En temmelig stor pande varmes op på middelvarme
en god humbel bacon i tern kastes på, og får lige et forspring.
3 stk frankfurterpøler flækkes og skæres i stykker imens, kommes på panden og steges med.
500 gr champignong skæres i stykker og tilføjes på panden.
1 revet løg tilføjes (Husk at røre rundt ellers bliver det jo ikke stegt)
4 stk kyllingbryster skæres i tern og tilføjes. Når de er stegt vel igennem, slukkes for panden.

Tænd ovnen på 200 grader.

Et decilitermål tages frem.
En dåse hakkede tomater, hældes op i.
1,5 dl piskefløde kommes i.
Fyld efter med vand til 1,5 liter. (Ja – hvis du kun har et 0,5 dl mål, skal du regne)
Væsken kommes i en gryde.
7,5 dl ris
tilsættes
6 stk hønseboullionterninger tilsættes
En klat chillisauce tilsættes
Paprika drysse i, med gavmild hånd
En håndfuld frosne ærter tilsættes.
Kog op, rør rundt imens, især i bunden. Det sætter sig hurtigt.
Smag til. Det må gerne være lidt kraftigt i smagen.

En bradepande m. låg tages frem.
Alt fra panden kommes i.
En god portion (ca 1/3 puck) fetaost skæres i tern og fordeles over kødet.
Alt fra gryden hældes over.
Rør forsigtigt rundt, så risene og væsken fordeles.
Sæt bradepanden i ovnen.

Jeg glemte at tage tid, men kikkede til det med ca. 10 minutters interval.
Når væsken er væk, smag på risene, hvis de er færdige, er maden klar. Det tager vel en 20-30 min.

(Tantebarnet kan overhovedet ikke fordrage champignon, men er så velopdragen at det er ikke noget problem. Hun kan godt finde ud af, at holde mund, pille dem fra og lade dem ligge på tallerkenen.)

Der er naturligvis en grund til at det hedder som det hedder.
Barnet elsker paprikagryde, og mor laver den helt anderledes. Der er det en gryderet, hvor ris serveres til, og der andre ingredienser i osv. osv. osv.

Men jeg havde slæbt barnet med op i sverigeshytten, hvor der ikke er sååå voldsom meget komfur at gøre godt med. Så jeg tænkte lidt over det, og kom frem til at man måtte kunne bruge ovnen som hovedinstrument. Derfor blev alt stegt i ovnen, derefter blev ris og væske tilsat. Deraf det “svenske”.

Vel mætte kastede vi os i sofaen, og snakken gik. Jeg kan ikke huske hvorfor eller hvordan, men samtalen afdækkede, at barnet ikke anede noget som helst om King Kong !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!??????

Vi startede med den fra 1933 i sort/hvid….. og en af de ting jeg rigtig godt kan lide ved dette specielle barn, er at hun kan godt se bort fra “alt det gammeldags”. Den  kilometerlange intro med navnelisten, den langsomme historie, det gamle håndværk med stopmortion optagelser af dukker, mikset sammen med skuespillerne.
Hun kom faktisk frem til den konklusion, at der var mere håndværk over den gamle produktionsfacon, end i dag, hvor det er computeranimationer.

Vi satte den helt nye “Kong: Skull island” på. Der skulle sammenlignes historie. Så løb hun ud i køkkenet efter noget vand, og begyndte at hyle op.

Det sneede….

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s