Der er uanede muligheder for strøtanker og associationer i en bus. Jeg kan ikke huske hvordan jeg kom til at tænke på talemåden “hvad er der på tapetet?”
Som vi alle ved, handler det om planer. Hvad planlægger man, hvad har man planlagt, og hvad agter man at planlægge? Så derfor kom det som en overraskelse da jeg engang havde kørt børnehaveklassen til Kronborg og gik med i rundvisningen. Her forklarede kustoden at “på den tid” var tapeter vævede billeder. Når de var blevet falmede af solen, og snavsede af soden fra ildstederne, tog man dem ned, og brugte dem som duge… så “hvad er der på tapetet?” betyder “hvad skal vi have at spise?” Det bragte mig videre til – hvad skulle vi i grunden have at spise?
Åh, for fisen da. Ungerne kommer i weekenden, de skal også have mad – hvad spiser børn?
Pandekager!
Ok, måske var det en projektion, for jeg er ret glad for pandekager, det indrømmer jeg gerne. Men jeg kan da ikke servere pandekager til aftensmad for et par unger? Og så var det, jeg fik ideen til at blande grøntsager ind i legen. For hvis bare der er grøntsager og kål tilstede, så er alt tilladt. (Tilstede, betyder at det er i maden. Ikke dekoration på bordet.)
Så jeg fik handlet og har nu eksperimenteret:
600 gr kogt, blandet grøntsager (kartofler, blomkål, grønne ærter, tomater og ris – fordi jeg kunne)
- 4 dl mælk
- 4 æg
- 150 gr mel
- Salt
- Banket sammen til et syndigt pløre med en elmikser. Stegt på den hellige pandekagepande. Alle helveders vrede og ulykke ramme den, der kommer sæbe på den!
(Det er godt nok en dårlig app, til at lave denne her slags indlæg. Men man må arbejde med det man har.)
Man får en god stak kager ud af det. Jeg har glemt at tælle dem, sorry. Men de smager meget godt. Fyldet blev noget jeg fandt på en dag jeg havde været i Kvickly og fuldstændig tabte mælet over synet af spidskål. Jeg havde aldrig set så store spidskål før og købte naturligvis et.
Men hvad fanden ved jeg om kål? Og nu påstår jeg ikke, at det er min særegen ide. Der er garenteret millioner af andre, der har lavet fuldstændig nøjagtig det samme. Det var bare første gang jeg gjorde det, og jeg fandt selv på…
- 1 spsk honning
- 2 spsk smør
- En klat chili
- En god bid ingefær
- Kylling i små bidder
- 1 bouillionterning
- 1 æble i skiver
- 1/2 spidskålshoved i fint snitsnit
- 1 revet gulerod
Højeste varme – Smelt honningen i en stor gryde – vi kunne kalde den en wok – tilsæt smørret, lad det bruse af, tilsæt chili og ingefær. Lad det lige sætte sig. Tilsæt kylling og lad det tilberede sig. Husk at røre i det ind i mellem. Tilsæt bouillionterning og æbleskiverne.
Når kødet er færdigt, hældes kålen og guleroden i. Det fylder, så derfor skal gryden være stor! Bland det godt sammen, og lad det hele simre og falde lidt sammen. Så tager du et glas vand og kommer noget maizena i. Skub kål og kylling ud til siderne i gryden, og hæld vandet ned i midten. Rør lidt forsigtigt i det, og lad det tykne sig. Så giver du det hele et godt rør. Smag til med salt og peber. Det hele tager ca 10 minutter.
Så hælder man jo bare fyldet i pandekagen, og satser på, at der ikke er for meget chili i.
(Og bare lige så vi er enige, billederne er taget med mobiltelefonen, det er bare nogle snaps, så man kunne se hvordan ca tingene ser ud. )
Nu, hvor menuen er klar og prøvekørt, finder Fruen så ud af, at der noget tidshalløj der ikke passer sammen, for de der børn skal åbenbart i seng på et ukristeligt tidspunkt, så jeg når praktiskt talt hjem fra arbejde før efter de har børstet tænder. Det betyder, at hun bliver nødt til at lave aftensmad – spaghetti med kødsovs.
Må Gud være deres sjæl nådig!
Der findes flojls -, uld- eller velourtapeter, som over det hele eller i bestemte monstre er overtrukket med et tyndt lag uldstov. Pa de steder, som skal velouteres, patrykkes en sej linoliefernis, hvorefter tapetet anbringes i en lang kasse, i hvilken uldstovet holdes sv?vende, saledes at det efterhanden kl?ber sig fast i fernissen. Forgyldte og forsolvede tapeter fremstilles ved patrykning af brokat. Ved fernisering fremstilles tapet, der taler afvaskning. Foruden at man ved patrykning af farvemonstre soger at efterligne de forskellige tr?sorter, fremstilles ogsa virkelige tr?tapeter af ganske tyndt finer, der limes fast pa st?rkt, sejt papir. Det er vigtigt ved fabrikationen, at de benyttede farver ikke er sa arsenholdige, at de f?rdige tapeter kommer til at indeholde mere end et spor af arsen. I 1960’erne lukkede de sidste tapetspecialbutikker i Danmark: Ohls, Dahls og Fr?nkels i Kobenhavn. Forst 40 ar senere er der igen interesse for tapeter. Nu er der eftersporgsel efter udenlandske (is?r engelske og franske) tapeter. Der findes ikke l?ngere industrier i Danmark. I Svaneke fremstilles der handv?rkstapeter.
Utroligt! Det er godt nok et stort arbejde at lave den type tapeter. De er også flotte, så ikke noget at sige til, at de blev brugt til sidste tråd.