Så er man måske selv ude om det når han bander igen.

Jeg vågnede igen, ved at det lynede, og strøg afsted med fotogrejet. Jeg havde mine gode erfaringer fra sidste lynfærd med i baglommen, og havde på forhånd udset mig et motiv, som lynene skulle samspille med – Man bliver hurtigt forvent!

Jeg stillede op på Farø, og fik sat broen i fokus. Så var det bare at vente…

Der lå en kæmpe skydække over hele fronten, så lynene lyste op bag tæppet uden at man kunne se dem. Jeg stod og ventende tålmodigt en halv times tid imens diskolyset flakkede over himlen. De kom fra den rigtige retning, så der var lagt i kakkelovnen til det helt store kanonskud. Men skydækket flyttede sig ikke.

Det var den værste omgang narrelyn jeg nogensinde har oplevet (ud af to gange), og til sidst mistede jeg den venlige omgangstone, og begyndte at bande af himlen og dens kraft. Jeg stod og talte til uvejret som var det en bedre omgang træningstime. Jeg tror seriøst, at jeg skal holde op med at se amerikanske film.

“Er det virkelig det bedste du kan komme op med?”, “Kom nu, din slapsvans, jeg ved du har det i dig. Du vil jo godt. – Kom så, bonderøv. Kom så med det brag!”

Efterhånden som min retorik steg i graderne, gjorde regnen det også. Indtil da, havde det været tørvejr. Men det lod jeg mig ikke påvirke ret meget af. Kålhøgen slog jeg bagsmækken op på bilen, og stod mig i tørvejr det, det småvand skulle ikke genere mig, og jeg fortsætte mit lokkende og utålmodige banderi.

Lige indtil centeret ramte mig, og jeg blev vækket fra mit overmod. Lige pludselig gik det op mig, hvad der reelt foregik lige op over hovedet på mig. Jeg hamrede klappen ned, og kastede kamera og stativ ublidt ind i bilen og mig lige bagefter. Næppe har jeg bevæget mig så hurtigt!

Der sad jeg så og pev i mørket imens uvejret hamrede sine knytnæver ned over bilen, så den rystede og vuggede.

“Undskyld…. men jeg har forstået det, så du kan godt drive over nu”, “Jeg mente det faktisk slet ikke. Du er et stort og flot uvejr, og du buldre og brager godt nok fint.”, “Jeg er fuldstændig sat på plads nu!”

Efter noget tid, stilende regnen så meget af, at det ville være forsvarligt at køre – så det gjorde jeg. Det er ingen skam at luske af med halen mellem benene, når man er blevet grundigt revset og irettesat.

Lyn over Farø