Da jeg gik i seng i går aftes, var alt fred og ro. Dvs. bortset fra at enten var naboens udendørslys gået diskofil, eller også var der nogen der legede med en kraftig lommelygte. Til sidst måtte jeg op og finde ud af, hvem eller hvad der blinkede ind i mit soveværelse – for det var faktisk ret irriterende!
Flot så det ud – lynglimtene. Jeg stod og undrede mig over at det ikke regnede. Jeg har aldrig set lyn uden tordenskrald og regn før.
Skulle – skulle ikke… klokken var mange og jeg skulle jo på arbejde… skulle skulle ikke, skulle skulle ikke… skulle skulle ikke… Det regnede jo ikke.
Jeg pakkede grej, trillede ud i en fuldstændig øde by. Drejede om hjørnet på Boulevarden og himlen vendte bunden i vejret på en ordenlig spand vand! Jeg trillede videre, nu med vinduesviskerne kørende for fuld skrald. Måske stoppede det lige så pludseligt som det kom.
Da jeg standsede ved Masnedsundminihavn-denderliggerbagdengamlegenbrugsstation var det helt tørt igen. Der er en bakke, som giver et fint view udover vandet. Jeg monterede på stativ og satte fjernudløser på, indstillede på ISo100-400, fokus: uendeligt, WB:auto, 24mm, f:4,0 og BULP. (lidt det samme som til fyrværkeri).
Jeg havde tre “fronter”, så det var nok at vælge imellem. 1. Smålandsfarvandet, 2. nord for Vordingborg 3. over Møn. Dvs. Nord, Øst og Vest.
Udfordringen lå i, at de fleste af lynene ikke kom ned under skylaget, men blev oppe som lysglimt der oplyste skyerne oppefra. Så det var en reel mulighed, at jeg ikke kunne et billede af de flotte lyn, der zigzagger mellem himmel og jord.
Det gode ved uvejr – har jeg fundet ud af – er at det stort set bliver hvor det er – eller bliver blæst hen. Så hvis der var mange lynglimt i et bestemt område, var det bare at sigte derhen med kanonen og skyde løs.
Her er det igen, at vi lige skal huske på, at fotografi, betyder “lys-tegning”, så hvis der var mørkt, kunne jeg holde lang lukketid, i håb om at der kom et flot lyn, og hvis der var lys, som fx ved havnen eller husene, så måtte jeg holde lukkertiden lidt nede. Dvs. jeg talte roligt til ti. Det plejer at fungere. Når lynet havde glimtet, stoppede jeg optagelsen, og påbegyndte en ny.
På et tidspunkt, var der blæst en fin vind, og der var kommet lyn syd for mig. Heldigvis var der også rusket lidt i skyerne, for nu begyndte de at komme mellem jord og sky!
Jeg var så overvældet at jeg stod og hujede. Helt for mig selv.
Der kom et par dråber, men jeg havde hatten med (naturligvis) og selvom jeg mest bruger den mod solen, så bruger jeg den også til kameraret – i regnvejr. Man lægger den bare ovenpå. Jeg bliver våd, men glasset forbliver tørt, og det er trods alt det vigtigste.
Omkring kl 02:30 var det meste drevet forbi mig. Dvs den klump der lå over Smålandsfarvandet var der stadig, men der stod en masse træer i vejen. Så jeg kørte over på Masnedsø og fik de sidste skud derovrefra.
Funch-Øhlers 