kyndelmisse

Jeg har et hav af gudbørn. En lidt spøjs situation for en buddhist, men kærlighed skelner ikke, så det gør jeg heller ikke.

En af dem skal snart konfirmeres, og den kirke havde fået den fantastiske idé at lave en kyndelmisse-gudstjeneste, hvor man ville trække nogle tråde til ungernes dåb. Derfor blev de kommende konfirmander opfordret til at invitere deres respektive faddere og gud-forældre med.

Jeg drog til Ordrup Kirke.

Det er længe siden jeg har luftet kameraret – lungebetændelse har den effekt på mig – og jeg kan godt lide at fotografere kirker, så jeg slæbte Baby med.

På vej ind i kirken blev jeg talt på af en kvinde – som viste sig at være præsten – en hurtig forklaring, de havde simpelthen ikke nogen ordentlige billeder… Nu syntes jeg at man aldrig skal sige nej til livet – så vupti, jeg var hyret som eftermiddagens fotograf…

Fuldstændig uforberedt, og i et forsøg på at respektere handlingen og stemningen, blev alle billeder taget håndholdt og uden blitz – Det betyder høj ISO, og dermed også korn og støj. Mit gamle slidte Olympus stønner noget over de forhold, og så vidt jeg er bekendt, er det vist kun Canon Mark 3 der kommer uskadt ud af de lysforhold. Men man må jo arbejde med det man har.

Jeg skulle måske lige huske at bemærke, at prædiken var en flod af lys, håb, kærlighed og omtanke. En inspirerende fornøjelse!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s