Som så mange andre havde jeg stillet uret, og forberedt mig på den store begivenhed – Blodmåneformørkelsen!
Det minder lidt om JesuGenKomst hvad angår forventning, men resultatet blev ikke det store herfra. Jeg havde udvalgt Masnedsundbroen som støttemotiv. Mest fordi jeg faktisk ikke har ofret dens eksistens ret meget opmærksomhed. Faktisk skulle der sejle et skib ind i den, før jeg fik den der “nåe…. nå ja…. den bro findes jo også”-oplevelse.
Desværre har jeg ikke millimeter nok i min zoom (equiv. 140-600 mm 1:4-5,6), så jeg prøvede at tilføje en 1,4 telekonverter, så kommer jeg op på eqv 840 mm. Men til månearbejde skal man helst op på minimum 1000 mm. Så det var lidt op af bakke, men til at leve med.
Næste problem blev, at lyset på blodmånen, fra min position, var så svag, at jeg dårligt kunne se den, og dernæst havde svært ved at stille skarpt. Jeg havde en erindring om, at man skal under 10 sek, hvis man skal undgå “slæbespor”. Jeg holdt mig på 6 sek, men det var alligevel for meget, som man kan se på det første billede.
Til gengæld gik det lidt bedre med selve måneformørkelsen. Og når man nu alligevel er der, så er Masnedsundbroen faktisk værd at udforske.
Funch-Øhlers 