Lapland. Ordet emmer af magi og… en masse mere.
Jeg hørt en masse, og tydeligvis ikke forstået en døjt af det.
Lapland, er noget man skal prøve. Ligesom sex. Det kan forklares, men ikke forstås udfra beskrivelsen.
Det ER et magisk sted. Lyset der ikke forsvinder, kun skyggerne gør det.
Korte, lange eller ingen skygger. Kraftigt eller blødt lys.
Stilheden.
Vi kunne høre et par børn, der grinede stort set 10 timer i streg. De badede. Legede og grinede. På et tidspunkt fik et hundekoppel foder. Det kunne høres flere kilometer over.
Grunden var udstykket i 4 lodder, men de andre hytter var tomme.
Vi var alene i området.
På nær de rensdyr der kom luntene og søgte føde eller skygge.
Jeg vågnede en morgen og var noget forundret over at det bankede på døren.
Det var et rensdyr, der stod og knubbede sig op af karmen.
Jeg lukkede den ikke ind.
Vi fulgte E4 nordpå. Kørte, stoppede og hoppede i vandet, for at køle ned. Pludselig var vi ved polarcirklen. Det var helt syrealstisk. Vi havde forventet lavere temperaturer, jo længere nordpå vi kom, men den forventning blev på ingen måde, på intet tidspunkt, opfyldt
Vi blev fuldstændig paf. Vi er vant til sky dyr. Men fandt hurtigt ud af, at rensdyr opfører sig ret meget som køer. De er vant til at andre tager hensyn til dem, så hvis man holder sig på 10 m. afstand, så er alt fjong.
Mange af dem, opfører sig som om de kan trafikreglerne.
Udsigt over den botniske bugt. Regnklægerne var lykkelige for vores overnatningssted. Det var vi ikke. Men der var smukt, og mørkere blev det ikke den nat.
Finsk-Norsk grænse. Vi er på vej til Alta, for at dyppe tæerne i polarhav-agtigt vand. Tjek lige det hegn!
Jeg havde lånt et vandfast kompaktkamera. Spas legetøj
Nordlyskirken, Alta. Norge.
Vi grinede lidt…..
Det holdt vi hurtigt op med.
Måneformørkelsen. Heldigvis var vi nået tilpas sydpå, til at få mørk nat.
Funch-Øhlers 