traner

Jeg opdagede at jeg havde et 3 dages hul i min arbejdskalender…. Tankerne rullede og hjertet pumpede lidt stærkere. Hvad skulle jeg dog finde på?

For længe siden havde jeg ellers besluttet mig for at jeg i påskeferien ville tage til Hornborgasjön mellem Falköping, Skara og Varnhem og Gudhem (så ved alle Arn-fan hvor i Sverige vi er.)

Men ak, så blander verden sig og vupti skulle jeg til Jylland. Fruen var fuldstændig uimodtagelig for fornuft. Hun nægtede purre at køre først 503 km nordpå om lørdagen, derpå 526 km sydvest mod Esbjerg og min fasters 70 års fødselsdag om tirsdagen og derefter til henholdsvis Vejle og påskefrokost med sine søskende og slutteligt hjemover.

Ikke at jeg ikke gerne ville til fødselsdag og frokost med min familie. Jeg ser dem ikke så tit, og holder meget af dem. Men jeg ville bare så gerne også op til søen. Jeg ville så gerne se 10.000vis af traner samlet et sted. Og det gør de der, under forårstrækket. Det sker i skiftet marts-april.

Naturligvis kom nogen af mine overskudsramte og omsorgsfulde venner og familie med trøstende bemærkninger så som “Men Marie, de lander jo også andre steder, du behøver vel ikke køre flere 1000 kilometer. Vi har set en hel masse ude ved klinten…”

Men så kom der lige et hul i kalenderen… Jeg skulle op og glo på traner… traner i spandevis!

Mandag havde jeg lidt kørsel der lige skulle overstås, en bil der skulle pakkes, og to katte der skulle sparkes kærligt farvel. Konen havde fået et kys på kinden søndag aften og et kækt “vi ses på fredag”.

Jeg skulle egentlig også have været til undervisning på Buddhistisk Universitet mandag aften, og jeg havde også pakket bøger og notesbogen, men på vejen nordpå på motorvejen kom der en lille stemme fra baghovedet “Næ.. Nej… Hej hej alle sammen, nu smutter jeg!”

Og nordpå det gik. 6 timers kørsel inkl. aftensmad senere og jeg trillede ind på en parkeringsplads. Klokken var næsten 22, så alt passede som et rusten søm i en barnefod.

Jeg skal sove med en lille luftmaskine, der registrer når jeg holder op med at trække vejret, og havde udtænkt et fint lille strømsystem. Et lille bærbar starterbatteri fra Biltema, der har et cigarrettænder stik. En lille transformer, fra 12 v til 225 v. med cigarrettænderstik. Og vupti kom der var gang i luftmaskinen.

Desværre trak luftmaskinen for meget strøm batteriet døde halvvejs gennem natten, og jeg skulle finde et andet sted at sove i nat. Men jeg betragter ideen som godkendt, den skal bare modificeres lidt.

Kl. 4 vågnede tranerne… fuglekvidder lyder kønt, det gør traner ikke!

Kl. 6:30 stod jeg op, og gloede ind i tyk væg af tåge.

Kl. 8:10 begyndte tågen at trække lidt på skulderne og kl. 8:30 var der fint udsyn.

Jeg bliver varm om hjertet når jeg ser to ældre kvinder gå hånd i hånd i morgendisen. Jeg bliver trist når de opdager mig og slipper hinanden.

Kl. 9:00 åbner cafeen, det påstås at de har hjemmebagte boller.

Der var forholdsvis mange mennesker, og jeg vedkender mig min misundelse. Velfærdspensionisterne har noget udstyr der langt overgår mit! Der er godt nok mm på husene.

Jeg kan præstere 840mm, men det kræver et lidt tungere stativ end jeg har, og manglen på lys gjorde at de fleste billeder blev en anelse rysteuskarpe. Heldigvis kom der et par stykker der kunne bruges.