Jeg er vældig tilfreds med at man på G+ kan lave skærmdeling vis Hang-Out. Det er en funktion man skal betale for på Skype. Men det betyder at jeg kan sidde i Vordingborg og lave fotoredigering med min Far i Helsingør. Det er skam både festlig, folkelig og fornøjeligt. Han har god humor den gamle!
Han er med i Helsingør Fotoklub Kronborg, og de havde en tur ude forleden, som de kaldte “Den Blå Time”.
Nu er Daddy af den gamle skole, (Jeg ved ikke om jeg har fortalt det før, men hans allerførste kamera, havde ikke noget optik. Bare vinduesglas.) og den Digitale Verden er IKKE lige logisk sat op. Som han ofte påpeger, “det allermest vigtige på en side, er småt, placeret i et hjørne, og man skal klikke 3 forskellige steder for at få det frem…Det er folk med for meget fritid, der har fundet på det her!”
Men man er vel heller ikke 74 og frygtløs for ingenting. – Men det er så her at G+ kommer ind. Der ryger nemt et par timer med det.
Jeg høre mange beklage sig over “De Gamle”, Det undrer mig. Det er de mennesker der har givet dig livet. Folk glemmer, at uanset hvad de måtte have at beklage sig over og føle sig forurettet over, så er de elsket. Ingen elsker en lige så højt som ens forældrer gør. – Måske små børn, men det ændrer sig. Se på din egen kærlighed for dine forældrer. Men dine forældrers kærlighed – den ændrer sig ikke. Lige gyldig hvor gammel du er, vil du altid være deres hjertesten. En del af dem. Deres kød, deres blod. Og uanset hvor åndssvag og urimelig stupid du er, så er du deres barn, og de er der for dig. Hvorimod, omvendt… der er rigtig mange der skipper kontakten til deres forældrer fordi de ikke kan holde dem ud.
Jeg syntes det er på sin plads, at man bliver stillet til regnskab for alle lommepengene, snolder og hvad man nu ellers modtog i gavmilde mængder som barn.
Hvor kom jeg fra?? Nå jo. Far’s fototur. Jo, i skal lige se et af dem. Det har været igennem en HDR-vrider. (Luminance HDR. Gratis program. Find det på nettet)
Absolut like for ‘afvejen’. Den ubetingede kærlighed bliver endog ekstra tydelig, når de dør fra en. Elsk de gamle nu, mens de er her.
Lige præcis! Helt enig.