Lys har en voldsom stor betydning for mig. Jeg er nemlig “lys-følsom”. Dvs uden mit D-vitamin tilskud om vinteren, ville jeg være temmelig trist at være sammen med. Men det betyder også, at jeg ret hurtigt registerer (nogen gange ubevidst) ændringer i lyset omkring mig. Så det kommer tit bag på mig,- at det kommer bag på andre, at der er stor forskel på lyskvaliteten alt efter årstiden.
Der er en helt bestemt type lys jeg er specielt vild med. Efterårs lyset. Det har den kvalitet, at ligegyldigt hvad det skinner på, så bliver det “rent”, “renskuret” og “klart”.
Nogengange når jeg sidder til Buddha-foredrag, og analogien om Sindets Natur, som værende “klart lys” bliver brugt, så tænker jeg på efterårslyset.
Alt hvad efterårslyset berører, bliver klart, let genkendeligt, uden fejl.
Fx, hvis i så ud i min have lige nu, så ville i se en masse hulter-til-bulter, men pga lyset, ser det helt fantastisk smukt ud.
Billede 02-0059 er taget i finland. Vi var taget op i efterårsferien, for at besøge nogle venner, og det illustrerer tydeligt hvad jeg mener,- syntes jeg. Et fuldstændigt ligegyldigt motiv, men lyset bærer det frem, og gør det levende, og renskuret.
Et andet eksempel, er 02-0060 fra Grenå. Taget året efter, i samme periode. Fuldstændigt banalt. Et træ ved en sø. Men det er igen, det klare lys, der får alle detaljer til at stå frem, og så bliver det lige pludseligt interessant.